Ejendomshandel
- Nemt, hurtigt & overskueligt
- Hjulpet mere end 500+ familier i Danmark
- Specialiseret i ejendomshandel
- Inkluderet telefonisk juridisk rådgivningssamtale
- Vi er med under hele forløbet
Er du i gang med en ejendomshandel og har brug for assistance til at udarbejde de nødvendige juridiske dokumenter?
Hos Hushandlen tilbyder vi en skræddersyet køberrådgivningspakke til dig, der ønsker at gennemføre en ejendomshandel.
Vi guider dig gennem hele processen og fungerer som din juridiske partner fra start til slut.
Konkurrenter (gennemsnit): 10.295 DKK
Vores faste pris: 7.995 DKK
- Gratis & uforpligtende snak inden for 24 timer
Hvad hjælper vi med?
- GENNEMGANG AF DOKUMENTER OG KØBSAFTALE
- UDARBEJDELSE / KONTROL OG TINGLYSNING AF SKØDE
- UDARBEJDELSE / KONTROL AF REFUSIONSOPGØRELSE
- KORRESPONDANCE MED BANK OG MÆGLER
- GODKENDELSESSKRIVELSE OG GODKENDELSE AF HANDEL
- PRISFORHANDLING
- 20 MINUTTERS JURIDISK RÅDGIVNING
Hvad er en ejendomshandel?
For mange mennesker er en ejendomshandel en af de største investeringer, de foretager i livet – måske den største overhovedet.
Derfor er det yderst vigtigt at have fuldstændig styr på alle juridiske dokumenter, så glæden ved at flytte ind i et nyt hjem ikke overskygges af bekymringer om mulige problemer.
Måske er du selv i gang med at lede efter din drømmebolig, og tanken om at købe en ejendom ligger ikke langt ude i fremtiden. Men det er vigtigt at forstå, at en ejendomshandel er mere kompleks end blot en købsaftale mellem to parter.
I en købsaftale er der specifikke processer, frister og juridiske forhold, der skal være på plads, før bolighandlen kan betragtes som endeligt gyldig.
Hos Hushandlen er vi eksperter i juridisk rådgivning inden for handel og overdragelse af ejendomme. Vi står klar til at hjælpe dig med udarbejdelsen og gennemgangen af de nødvendige juridiske dokumenter i forbindelse med din ejendomshandel.
Ejendomshandel med Hushandlen.dk
- Nemt
- Billigt
- Trygt
Lad os tage en gratis & uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig
Hvordan forløber processen?
Når du først har fundet din drømmebolig, og sælgeren er villig til at sælge til dig, er det første skridt at få udarbejdet en købsaftale. Ofte er det en ejendomsmægler, der står for denne opgave, men hvis handlen foregår uden en ejendomsmægler, kan det også være en advokat, der tager sig af det.
Købsaftalen skal være underskrevet af begge parter for at være bindende. Hvis den kun er underskrevet af én part, betragtes den stadig som et tilbud til den anden part.
Mulighed for at fortryde aftalen
Hvis du fortryder kort efter at have underskrevet købsaftalen, har du 6 hverdage fra begge parters underskrift til at trække dig. Vær opmærksom på, at du vil blive pålagt at betale sælger 1% af den aftalte pris som kompensation.
Advokatforbehold i købsaftalen
Det er vigtigt at inkludere et advokatforbehold i købsaftalen. Dette betyder, at aftalen ikke er bindende, hvis din advokat eller juridiske rådgiver ikke godkender handlen, selvom du allerede har underskrevet.
Med et advokatforbehold kan du underskrive købsaftalen og derefter gennemgå dokumenterne med din rådgiver. Hvis der skulle opstå juridiske problemer i forbindelse med ejendomshandlen, kan du blive frigivet fra aftalen uden at skulle betale kompensation til sælger. Advokatforbeholdet fungerer således som en sikkerhed for, at handlen er baseret på ordentlige betingelser.
Godkendelsesskrive
Når din rådgiver har gennemgået alle betingelserne for købsaftalen, vil du få rådgivning om ejerskifteforsikring, tilstandsrapport og andre juridiske forhold. Hvis alt er i orden, sender den juridiske rådgiver en godkendelsesskrive til ejendomsmægleren, der bekræfter, at handlen kan godkendes.
Tinglysning af skøde
Når handlen er endeligt godkendt, oprettes der et skøde, som både køber og sælger skal underskrive med NemID. Herefter indsendes skødet til tinglysning.
Når skødet er tinglyst, begynder henholdsvis købers og sælgers banker at overføre eventuelle tinglysningsafgifter mellem sælgers og købers lån. Samtidig hjemtager købers bank købers lån, mens sælgers bank indfrier og aflyser sælgers lån.
Efter tinglysningen kan betalingen til sælger finde sted. Ofte vil der blive tilbageholdt et mindre beløb, hvis refusionsopgørelsen ikke allerede er godkendt.
Refusionsopgørelse
Refusionsopgørelsen kan beskrives som overdragelsen af forbrugsudgifter, skatter og andre faste udgifter forbundet med ejendommen mellem køber og sælger. Da disse beløb ofte opkræves forskudt, bliver udgifterne opgjort og fordelt mellem de to parter med skæringsdagen som den overtagelsesdato, der er angivet i købsaftalen.
Det er vigtigt at få aflæst forbrugsmålere på denne dag, så det er klart, hvad der skal opkræves fra sælger, og hvad der skal opkræves fra køber.
Hvordan vælger du det rigtige boliglån til din ejendomshandel?
Ligesom med andre investeringer, såsom aktieinvesteringer, kan du også vælge at tage dit boliglån med enten høj eller lav risiko.
Når vi taler om risiko i denne sammenhæng, refererer det især til forrentningen af dit boliglån, som du kan vælge at fastforrente eller lade være rentetilpasset.
Med et fastforrentet lån ved du præcist, hvad lånet vil koste dig, uanset om markedsrenten stiger eller falder. For eksempel, hvis du har et boliglån med en rente på 2%, forbliver denne rente konstant, uanset hvad der sker i markedet.
Dette giver dig sikkerhed i, at du ved, hvor meget du skal tilbagebetale, hvilket gør det lettere at planlægge din private økonomi.
I modsætning hertil vil et rentetilpasningslån blive genforhandlet enten hver sjette måned eller hvert tredje år, afhængigt af det specifikke lån, du vælger. Her er risikoen høj, da du ikke kan forudsige, om renten vil stige eller falde, og derfor ved du heller ikke, hvad dit boliglån vil koste i alt.
Fordelen ved et rentetilpasningslån er muligheden for at opnå en lav rente, hvilket kan gøre lånet betydeligt billigere og give dig større økonomisk frihed. Omvendt kan renten også stige markant, hvilket pludselig kan gøre dit boliglån dyrere.
Der er altså en betydelig uforudsigelighed forbundet med et rentetilpasningslån, som enten kan blive en stor økonomisk fordel for dig, eller ende med at koste dig mere end forventet.
Vi står klar til at hjælpe dig med din ejendomshandel
Har du brug for hjælp til de juridiske aspekter af din ejendomshandel? Hos Hushandlen er vi altid klar til at guide dig sikkert gennem hele processen.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedrørende din ejendomshandel. Vi tilbyder en uforpligtende samtale, hvor vi kan drøfte det hele.
Ejendomshandel med Hushandlen.dk
Nemt. Billigt. Trygt.
Vi er klar til at hjælpe dig.
Bliv ringet op af en Hushandlens jurister!
- Vi ringer tilbage inden for 24 timer