Samejeoverenskomst
Der er inkluderet 20 minutters telefonisk juridisk rådgivning i forbindelse med denne service
Har du købt ejendom med din kæreste, samlever, bror, veninde eller en anden, bør I overveje at oprette en samejeoverenskomst.
Det kan hurtigt blive kompliceret, hvis I pludselig har forskellige ønsker for ejendommen.
Læs mere om samejeoverenskomster i denne artikel.
Hvad hjælper vi med?
- Udarbejdelse af dokumentet efter jeres ønsker
- Juridisk dækning af de involverede parter
- Mundtlig gennemgang af det udformede dokument
- Underskrift af dokument
Hvad er en samejeoverenskomst?
Måske går du og din kæreste fra hinanden, hvor den ene ønsker at sælge, mens den anden ønsker at beholde boligen.
Hvordan kommer I bedst muligt ud af situationen, uden at tabe for meget på et eventuelt salg, og uden at blive uvenner igen?
En samejeoverenskomst er en aftale, der indgås gennem dokumentation og underskrift, når man har købt en ejendom sammen som venner, familie eller samlevere.
Det kan dog være udfordrende at finde ud af, hvilke regler der gælder i samejet. Når man ikke er gift, opstår der ikke automatisk et formuefællesskab, som begge parter er ansvarlige for.
Hos Hushandlen opfordrer vi jer til at oprette en samejeoverenskomst, da vi kan se, at mange danskere støder ind i problemer, når de begiver sig ud i ejendomshandler med en ven eller samlever uden en samejeoverenskomst.
Dette gælder også for samejeoverenskomster i forbindelse med sommerhuse eller andelsboliger.

Er der forskel på samejeoverenskomst og samejekontrakt?
Ordet “samejeoverenskomst” og “samejekontrakt” refererer begge til den samme aftale, som to eller flere personer indgår ved køb af fast ejendom.
Formålet med denne aftale er at undgå misforståelser og komplikationer, hvis relationen mellem parterne ændrer sig og fører til forskellige ønsker for den faste ejendom fremover.
Om du kalder det en samejeoverenskomst eller en samejekontrakt, er ligegyldigt.
Begge termer henviser til det samme og har samme effekt og gyldighed.
Konsekvenser uden en samejeoverenskomst
Det kan være vanskeligt at se behovet for en samejeoverenskomst, især når den involverer personer, der har en form for kærlighed eller tilknytning til hinanden. Når I investerer i fast ejendom sammen, er stemningen ofte lykkelig, og man ønsker ikke, at forholdet skal gå i stykker.
Men situationen kan hurtigt blive kompliceret, hvis en af parterne pludselig mister interessen for relationen og ejendommen og ønsker at sælge. Følelserne er stadig på spil, og relationen kan blive indviklet, hvilket ofte fører til irrationelle beslutninger.
Uden en samejeoverenskomst kan I komme i en vanskelig situation, især hvis I er ugifte samlevende. I værste fald kan det ende med personlig konkurs, som illustreret i følgende eksempel:
“To personer (lad os kalde dem Karl og Mathilde) er forelskede og beslutter sig for at investere i fast ejendom. Af forskellige årsager stopper Mathilde senere med at betale afdrag på lånet til banken, hvilket fører til, at banken kontakter Karl om problemet. Banken kræver nu, at Karl betaler de ekstra afdrag, fordi han og Mathilde har investeret i ejendommen sammen og derfor hæfter solidarisk for lånet. Hvis Karl ikke har midlerne til at dække Mathildes afdrag, kan ejendommen ende på tvangsauktion, og Karl kan stå over for personlig konkurs.”
Uanset hvor stærk din kærlighed er, eller hvor meget du stoler på din bedste ven, er der ingen god grund til ikke at oprette en samejeoverenskomst. Det handler om at beskytte sin økonomiske fremtid – selv når man har de bedste intentioner og håb for relationen.
Samejeoverenskomst med Hushandlen.dk
- Nemt
- Billigt
- Trygt
Lad os tage en gratis & uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig
Hvad skal der stå i en samejeoverenskomst?
Der er visse essentielle punkter, der skal indgå i dokumentet for at minimere risikoen for konflikter.
Nedenfor præsenteres et overordnet udkast og eksempel på indholdet i en samejeoverenskomst:
Klare retningslinjer for salg af ejendommen: Dette er især vigtigt, hvis I er kærester og går fra hinanden, eller hvis der opstår en anden grund til, at en part ønsker at sælge.
Dokumentation af indskud: Noter, hvor meget hver involveret person har indskudt i ejendommen, herunder både udbetaling og eventuelle udgifter til renovering m.m.
Fordeling af udgifter: Det er vigtigt at specificere, hvor stor en del af de løbende udgifter hver part skal dække, især hvis en person betaler mere end den anden.
Fremtidige aftaler ved død: I bør også lave aftaler for, hvad der skal ske med ejendommen, hvis en af parterne skulle dø.
Skal en samejeoverenskomst tinglyses?
Det kan være almindeligt at antage, at en samejeoverenskomst skal tinglyses på samme måde som skøder og ægtepagter for at få juridisk gyldighed.
Men det er ikke nødvendigt at tinglyse en samejeoverenskomst. Den er gyldig, så snart de involverede parter har underskrevet aftalen.
Har vi brug for en samejeoverenskomst?
Vi anbefaler på det kraftigste at oprette en gyldig aftale, uanset om du kalder den en samejeoverenskomst eller en samejekontrakt, hos Hushandlen.
Uden en samejeoverenskomst kan der hurtigt opstå unødvendige konflikter, noget vi desværre ser ofte.
Ved at oprette en samejeoverenskomst, når I køber fast ejendom sammen, kan I spare hinanden for unødvendige skænderier og beskytte jer selv mod unødvendige bekymringer.
Uanset om I skal bruge en samejeoverenskomst til jeres hus, lejlighed, andelsbolig, sommerhus eller anden form for fast ejendom, står vi klar til at rådgive og hjælpe jer med at skabe den optimale samejeoverenskomst, der passer til jeres behov.
Tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende samtale!
Ejendomsoverdragelser med Hushandlen.dk
- Nemt
- Billigt
- Trygt
Lad os tage en gratis & uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig
Hvem er hushandlen.dk?
Det skal være både effektivt, nemt og billigt at få styr på juridiske dokumenter, og vi har fundet en løsning, så disse kan kombineres.
Derfor kan du trygt bruge os som din juridiske højre hånd, og samtidig oprette en samejeoverenskomst til en rigtig god pris.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Samejeoverenskomst med Hushandlen.dk
Nemt. Billigt. Trygt.
Vi er klar til at hjælpe dig.
Bliv ringet op af en hushandlen.dk jurister!
- Vi ringer tilbage inden for 24 timer